‘Vandmandsmand’
(Sonic Game Jam 2022)
Prøv livet som vandmandsmand …
I efteråret 2022 afholdt studerende på Sonic College ‘Sonic Game Jam’ for første gang. Vi mødtes fredag aften, og havde herefter 24 timer til at lave spil i grupper af tre. Alle spillene skulle laves ud fra temaet ‘connectedness’. Det endte ud i tre vidt forskellige spil – et spil om en pingvin og en alligator, der kæmper mod de onde zoopassere, for at slippe ud, et spil om at være rum-elektriker, der skal tænde for solene i forskellige solsystemer, og et om… Ja, en vandmandsmand….

Koncept
Idéen i min gruppe var at lave et spil, der gik ud på at genetablere vandforsyningen til en vandmandsby, ved at kæmpe mod de onde ildmonstre, der havde blokeret vandet fra bjergene. Og hvad er vandmandsmandens bedste våben mod ildmonstre? Vand, selvfølgelig! Men når man selv er lavet af vand, må det jo gøre lidt ondt at skulle skyde med sit eget vand, så derfor lavede vi et system, hvor vandmandsmanden mister liv for hvert affyret vandskud.
Gameplay
Vandmandsmanden skal igennem bjerggrotten for at nå vandblokaden. Undervejs møder man ildmonstre, der skal bekæmpes med vand – og det skader vandmanden at bruge sit eget vand til at skyde! Desuden vil vandmandsmanden udtørre, hvis han går for længe uden vand. Derfor findes der små vandreservoirer, hvor vandmandsmanden kan genoptanke sin vandbeholdning.


Lyddesign
Jeg stod for alt lyddesign, og havde derfor til opgave at understøtte spillets relativt fjollede udtryk og handling rent lydligt. Jeg designede alle lydene i Ableton Live, hvor de blev opbygget i lag af bl.a. lyd fra lydbiblioteker og synthesizer-lyde fra Abletons indbyggede synthesizere. F.eks. er fodtrinslydene opbygget med lyd fra Abletons Operator-synthesizer, og “gore”-lyde fra lydbibliotek. Herefter blev lydene processeret og finjusteret i Reaper.
Se video fra spillet her:
Mine roller:
– Lyddesign i Ableton Live og Reaper (fodtrin, skud, “opfyldning”, reward, damage, enemy etc.)
Info:
Projektets varighed:
24 timer
Software:


