Gyraf Audio Demovideoer

Gyraf Audio Demovideoer

Produktion af demovideoer til danske Gyraf Audio

I foråret 2024 var jeg i praktik hos danske Gyraf Audio, der producerer lydprocessorer til brug i professionelle lydstudier. Lydprocessorerne er primært rettet mod mix- og mastering-sammenhæng, og håndbygges i Aarhus.
I løbet af praktikforløbet producerede jeg en række demovideoer af produkterne, hvor de demonstreres med forskelligt lydmateriale.
Videoerne er klippet og redigeret i DaVinci Resolve, og al lydarbejde er udført i Pro Tools.

Gyraf G21 Magneto-Dynamic Infundibulum
G21 er en passiv “clipper”, der giver mulighed for at clippe indenfor tre frekvensbånd. Selv om clipping ofte er uønsket, kan det dog i nogle sammenhænge være et stærkt værktøj, f.eks. til at udglatte transienter, dæmpe resonanser eller til at opnå loudness på en lidt anderledes måde. Med G21 har brugeren stor kontrol over enkeltelementer i et stereo-mix – ved at clippe indenfor et af de tre bånd, kan f.eks. trommer, percussion og resonanser af forskellig art kontrolleres på en mere transparent og “umærkbar” måde, end hvad man kan opnå med f.eks. dynamisk EQ eller multibånds-compressor – og derfor kan man godt sige, at G21’eren er en slags dynamisk EQ/multibånds-compressor, bare uden tidsparametrene!
En af de store fordele ved det parallelle design er, at der ikke opstår faseproblemer, da frekvensbåndene ikke skal kombineres til sidst.

Gyraf G23-S Ambler Tilting EQ
G23-S er en “Tilting Equalizer”. Med denne EQ kan brugeren styre en “tilt-kurve”, der er en helt lige linje over hele frekvensspektret, der så kan tiltes. På den måde kan man hæve lave frekvenser, mens høje frekvenser dæmpes, eller omvendt. På den måde kan et mix tiltes mørkere eller lysere. Til sidst kan mixet finjusteres med en 3-bånds tonekontrol, hvor hvert bånd har tre forskellige frekvenser.
G23 er rørbaseret, men der er mulighed for at skifte til et “solid state-mode”, så al forstærkning foregår med moderne integrerede kredsløb, fremfor rør. Denne konfiguration findes også i G14-S.

Gyraf G24 Passive Compressor
G24 er en passiv optisk compressor. Compressoren er opbygget af to stereo-compressorer, der kan indstilles individuelt. Her er både de klassiske threshold-, ratio-, attack- og release-kontroller, men også unikke funktioner som ‘Elliptic’, der styrer om hver compressor arbejder i stereo eller mid/side, samt ‘Feed’, der styrer om sidechainen detekterer før compression (Feed-forward) eller efter compression (Feedback).
Ved at have to compressorer kan man f.eks. arbejde med to forskellige tidsindstillinger, eller man kan have individuel kontrol over henholdsvis mid og side.
G24 er en meget transparent compressor, der fungerer super godt til f.eks. overall level-justering i mastering-sammenhænge.

Gyraf G25 VocalShape Voice Recording Amplifier
G25 er det nyeste produkt fra Gyraf Audio. G25 er en rørbaseret mikrofon-preamp og channelstrip, specifikt designet til at tracke vokaler. I G25 finder du flere funktioner fra tidligere Gyraf-produkter – preamp-trin baseret på G9, vari-mu compressor baseret på G10, tilting EQ baseret på G23-S og clipper baseret på G21.

Mine roller:

– Demonstration af produkter
– Optagelse, klip, redigering og produktion af video
– Skrive speak

Info:

Projektets varighed:
10 uger


Software: