Zenkassen
En interaktiv lydinstallation
På 3. semester skulle vi i grupper lave lydinstallationer som en del af faget Dynamisk Lyddesign. I min gruppe udviklede vi ‘Zenkassen’ – en interaktiv lydinstallation, hvor brugerne kunne skabe et ambient lydlandskab med forskellige objekter og hjemmebyggede instrumenter. Installationen var opsat i et mørklagt rum pyntet med lyskæder, der inviterede til en rolig oplevelse – en lille pause fra hverdagens larm.

Zenkassens elementer
Lydinstallationen ‘Zenkassen’ blev opsat i Recording Studiet på Sonic College. Her placerede vi et bord med forskellige objekter – glas, sten, træ mm., som man kunne bruge til at frembringe lyde gennem de opstillede mikrofoner. Mikrofonernes signal blev ledt ind i Ableton Live og processeret med forskellige effektkæder. Derudover var der et par hjemmebyggede instrumenter – f.eks. to træplader hvorpå der var monteret kontaktmikrofoner. På den ene plade kunne man banke for at frembringe lyd, på den anden kunne man banke/”spille” på nogle små søm. Signalerne fra de to pladers kontaktmikrofoner blev også effektbehandlet i Ableton.
Al lyden blev sendt ud i en kvadrafonisk højtaleropsætning.
Sensorer til styring af lyden
I installationen indgik to forskellige sensorer – en afstandssensor og en lyssensor. Afstandssensoren justerede et filter i en af effektkæderne i Ableton, og reagerede på, hvor tæt på brugeren befandt sig. Lyssensoren styrede volumen på et lydspor med fuglelyde, og var placeret under en kop, man skulle løfte – man skulle “sætte fuglene fri”.
Sensorerne var tilsluttet et lille Arduino-board, der var programmeret til at omsætte sensorernes data til MIDI-information, der kunne bruges i Ableton. At have sensorer i installationen gav et helt særligt ekstra lag, som mange af brugerne fandt stor fornøjelse i at interagere med.

Se video fra lydinstallationen her:
Mine roller:
– Opsætning af effektkæder i Ableton Live
– Programmering af Arduino
– Routing af signaler til og fra Ableton
– Klipning og mix af ovenstående video
Projektets varighed:
1 uge
Software:


